Truntehus Vingaard

Sort beskrivelser

Gm 8221-3

(Rotberger x Reichensteiner) x Chancellor

 

Kraftig voksende sort, med store løse klaser. Væksten er meget rank, hvilket gør opbindingen nem. Tilvæksten på en 2 årig plante podet på SO4 har i juli måned givet 6 ranker af 2,5 meter. Så afsæt en rimelig god afstand mellem planterne.

Gm 8221-3 er sammen med Rondo, nok de 2 mest efterspurgte sorts nyheder fra Geisenheim. Begge sorter er rimelig svampe tolerante. En tysk vinavler fastsætter modningstidspunktet for Rondo og Gm 8221-3 til slutningen af September altså, Rondo nogenlunde som Geisenheim, mens Gm 8221-3 menes noget tidligere end Gm. tallene fra Rüdesheim. Interessante oplysninger for os i Danmark.

Flere vinbønder foretrækker Gm 8221-3 ud af de mange tolerante sorter fra Geisenheim, på grund af sortens udmærkede rødvin, og fine vin kvalitet. Stil og farve er i retningen Pinot Noir, med en neutral ren vinøs duft og meget tiltalende smag med let garvesyre. Jeg har været så heldig at smage vin af denne drue 2 gange, og begge gange har det været en udsøgt fornøjelse. Den harmoniske og tiltalende smag af ren drue skal nok gøre denne sort velegnet som singledrue vin.

 

Manty (Guiden på Geisenheim, FDV vintur 1999) mente at Gm 8221 var noget for DK: „Gm8221-3 giver dog bedre vin end –2“ bliver der fortalt. Stort udbytte, som Rondo. Blå drue, god størrelse, flotte klaser, extrem lav syre. Geisenheim høster typisk denne drue med 80 Oe,  6,8 g syre og en pH 3,37. (pH over 3,3 er en generel indikator for vel modne druer) Råd i klasen er kun omkring 12%, eller ca. det halve af Rondo. Forhåbninger om en tidlig høst i Danmark, understøttes af delmålinger på Gm 8221-3 hos Geisenheim:

15 sep 1999   76,8 Oe   8,0 g syre   pH  3,26
02 sep 2002   78,1 Oe.  9,3 g syre   pH  3,06

Den officielle høstdato er 8 oktober. Men alt andet tyder på at denne drue nok skal modne her i Danmark. Sorten står allerede hos en del vinavlere, så det bliver ganske spændende at følge denne sort de næste 3-4 år. Det mest interessante ved denne sort er jo den meget lave syre. Tallene antyder jo allerede en meget lav syre 4-5 uger før høst, hvilket kunne hjælpe os her i DK i dårlige år. Evt. kunne en manglende frugtsmag, hentes ved en ægte CO2 gæring.

I sommeren 2002 blev Gm 8221-3 angrebet af uægte meldug her på midtsjælland. Planten var ikke synligt mærket af angrebet, og der blev kun observeret vinskimmel på 15 % af bladene. Så der er virkelig tale om en robust plante.

Billedet her er manipuleret, 3 hvepse spiste druer er udskiftet...

Søster sorten Gm 8221-2

Frø nummer 2 af krydsningen Gm 8221 har stort set arvet de samme gener som frø nummer 3. Dog er drueskallen lidt tykkere, hvilket medføre at råd i klasen stort set er umulig. Råd i klasen er helt nede på 4,6 % næsten 5 gange lavere end Rondo.

Udbyttet er om muligt endnu større end Rondo, ca. 40% højere. Sukker som Rondo omkring 82 Oe. Syren er som sin søster også lav, eller ca. 2,5 g lavere end Rondo. Officielt modner Gm 8221-2 omkring 4 dage senere end –3. Men igen en delmålinger hos  Geisenheim:

15 sep 1999   78,5 Oe   9,2 g syre   pH  3,16

pH  på  3,16 viser dog at denne vin ikke er så moden som sin søster på samme dato. Men ikke skræmmende tal, og da sorten er meget tykskallet så kan druerne tåle at hænge meget længe i efteråret. Den lave chance for råd gør druen utrolig velegnet til ægte Macération Carbonique (kulsyre gæring), hvorved den lidt højere syre let og naturligt kan reduceres. Men husk nu på, vi taler om væsentlig mindre syre end Rondo. Druestilen passer ligeledes til denne specielle gæring.

Geisenheim’s egen vurdering af denne sort til vin, er knap så høj som søsteren –3. Men det kæmpe store udbytte på denne sort, kunne jo begrænses kraftigt, for bedre druer. Ofte har vi jo ikke de samme store druer i Danmark, som i de varmere distrikter, hvilkes jo netop ville gavne dyrkningen af denne sort.

En sort som absolut bør afprøves i Danmark.