Truntehus Vingård
Hvordan plantes en Vinstok ?  1:6

 


 Denne artikel henvender sig nok mest til nye folk. Måske mest til folk som overhovedet ikke er startet endnu. Artiklen er dog en opfølgning på en tidligere samme, hvor jeg kort kom ind på emnet. Jeg selv, ville gerne ha’ haft denne viden, da jeg startede for ca. 2½ år siden. Det er nemlig pokkers ærgerligt at skulle hive en forkert plantet vinstok op igen. Eller endnu være, omplante det halve af ens vingård. Denne artikel er kun skrevet med mine egne erfaringer som baggrund, og fortæller kun om vinstokkens første 2 leveår. Angående alm. pleje, beskæring, opbinding og lignende, henvises til andre artikler. 

Vinplanten kan købes som stiklings plante eller som podet stok, begge i potte. Er man heldig med forbindelser til udlandet, så fås de i det tidlige forår, uden potte. Pga. smitte fare, så skal alt udenlandsk materiale helst importeres på denne måde. De podede planter har normalt en ca. 6-8 mm tyk stok, med en enkelt  eller et par knopper, længden ca. 30 cm. 

Stiklingsplanten er den der er nemmest at få fat på her i Danmark  Udplantning fra ca. midt Maj til September. Planten er altid meget flot og frodig. Desværre er det vanskeligt at omvende planten fra drivhus til friland. Hos mig går tilvæksten altid istå. Jeg har prøvet med halv tid inde og halv tid ude i mindst 3 uger. Jeg har prøvet 3/4 skygge hele dagen. Jeg har prøvet at stille dem i 100% læ, intet hjælper. Efter en måned visner lidt af bladene, og planten ser lidt kedelig ud. Men i løbet af efteråret, modnes stænglen udmærket og det er det aller vigtigste. 

Måske det var en ide, at plante vinstokken i en rimelig stor potte og beholde den i væksthus resten af året. Så kan planten tilvende sig vores ozonhuller i det følgende forår. 

 

 

 

Den podede vinstok i potte har lidt samme omvendings problem. De tyske planter dog ikke i samme grad da de typisk står i drivbænk. Planten virker mere robust pga. den kraftigere stok, og derfor tror jeg også at denne type plante klare vinteren bedre end stiklingsplanten. (det er dog ikke min erfaring) Får denne type vinstok streng vinterfrost og uden beskyttelse, så er ulempen at der ikke er nogle “reserve” knopper at hente nede ved jorden. Dvs ny plante ! 
Begge typer planter kommer dog helt ens det følgende forår. 

Den barrodet vinstok som typisk plantes i April til midt Maj, samt Oktober November, hvis de ellers er til at få fat i. Disse vinplanter har ikke tilvænnings problemet, da de jo ikke har fået deres blade endnu. Dog bliver man med det samme kastet ud i problemerne... 

Vinstokken har 5 fjender, som alle kan tage livet af den : 
 

1. Vinterfrost

2. Forårs frost.

 3. Harer

4. Vinrodslus

5. Vinbonden.

1 og 2 punkt har samme fællesnævner, kulde. Det er rødderne der ikke tåler megen frost. Knopper og grene tåler mindst 18 graders frost, ja enkelte sorter helt ned til - 40 ?C. Rødderne tåler max. - 8 ?C . 

Derfor put rødder langt med i jorden ! Tænk hvis vi fik -18 ? C over en 3 ugers periode, uden et isolerende snedække, så går frosten i dybt i jorden ! Uha. 
 

 

 

Ang. punkt 2 så er det ikke den helt samme problemstilling. Her er det de “næsten” udsprungen knopper der er i farezonen. Disse tåler ikke kulde. Jo mere udsprungen jo være er katastrofen, hvis vi får rigtig frost. Derfor er det rart at have et par reserve knopper meget tæt ved jorden. Disse kan typisk side på et par reserve ranker som man holder korte og helt nede ved jorden. Går det meget galt (som det gjorde for mig de to første sæsoner) så er der mulighed for at trække nye ranker op til næste år. Det er hændt for mange af mine første stokke, at de kun har haft 2-3 overlevende knopper efter vinteren. Disse er så sprunget fint ud i foråret, for derefter at blive taget af forårets frost. Plant derfor dybt ! 

Punkt 3 Harer. Hvis du bor på landet eller tæt ved, så risikere du at få besøg af harerne om vinteren. Her står vinstokken som en lækkerbisken, store vitaminrige knopper og dejlige tykke stængler der er grønne indeni. Finder haren ud af dette, så er du heldig hvis den kun bliver klipper over i ca. 20 cm.  højde. Naboens harer tager dem helt ned til jorden ! Problemet løses nemt, skyd haren ! 
Man kunne også hegne vingården ind med haresikkert net. Dvs. et net hvor de nederste 60 cm. af nets huller er max. 5 cm. 

Punkt 4 Vinrodslus. Dette er ikke et reelt problem i Danmark, da den ikke er observeret her endnu. Men hvis vi en dag får den hertil, så er det pokkers rart at have podede stokke. Disse er desværre ikke så almindelige i handlen (endnu ?). Har du ikke podede vinstokke så vær opmærksom, når du besøger andre vingårde. Tag aldrig jord med herfra ! Hvorfor skulle du nu også det ? Joo, men det kunne jo være du lige skulle have en potte med hjem, for ham der vinbonden,  han havde jo lige den sort du længe havde ønsket ... Vær ligeledes opmærksom på jord vedhæftet sko og støvler. Du tramper sikkert rundt med det samme skotøj når du kommer hjem i din egen vingård. Jeg ved med sikkerhed at der er masser af vinrodslus i Tyskland, så vær ekstra opmærksom når du har været der. Dernede gør de jo ikke den store skade, da planterne tåler lusen. 

Sidste punkt Vinbonden. Herned mener jeg at du selv kan være skyld i vingårdens endeligt, hvis du ikke tænker over punkterne 1-4. 
 

 

 

Hvor skal planterne placeres ? Tjaa der hvor du gerne vil ha’ dem. Men der skal helst være 100% sollys hele dagen. Dette er et must for bedste modning af druerne. Der skal også være læ, blæst stresser især vinstokke. Samtidig øger læ også lufttemperaturen så den bliver op til 10 % højere. Det er ligeledes vigtigt at vinrækkerne ligger på en svag skråning, mod syd eller sydsydøst. Der skal være større lavere-liggende arealer nedenfor vingården, således at den kolde frost kan løbe væk fra vinrækkerne om foråret. Kold luft er jo som bekendt tungere end varm og søger til de lavest liggende områder i landskabet. Rækkerne skal ligge ca. nord-syd. Men ellers må du plante som du vil. 

Sol og læ, må prioriteres høj da det i sidste ende er bestemmende for hvor gode druer der høstes. Landskabet er lidt sværere at lave om på, så der kan der kun gå’s på kompromis, hvis der laves ekstra forårsfrost beskyttelse. Nord-Syd reglen prioriteres ikke højt hos mig, men den gør at druerne får lige meget sol på begge sider af rækkerne. Ligeledes er der også maximum læ for vinden fra Vest, og det er jo den vi har mest af i Danmark. 

Har du prøvet et af disse digitale inde/ude termometre ? Det har jeg, op på en reol i stuen, og så kan føleren lige nå ud af vinduet. Nå ja den hænger og dingler lidt ud fra væggen. Så skal der måles temperatur. tekst-tv siger 22-24 grader... tja lad os lige se om det passer. Næ den viser 32 ? C.  Nå ja solen skinner, det er jo snyd. Men selvom der går en sky for solen, så ændres temperaturen stort set ikke. For nu er væggen blevet varmet op, og imens solen er bag en sky så afgiver væggen nøjagtig den samme temperatur ! Der er utrolig meget energi gemt i en varm murstensvæg, og det er selvfølgelig hemmeligheden bag den allerbedste placering af en vinstok. 

 

 

 

 Hvor tæt må planterne stå ? Ja generelt planter folk for tæt. Dette hænger naturligvis sammen med ønsket om så mange planter som muligt på det tiltænkt stykke jord. Dog vil jeg påstå, hellere lidt længere mellem planterne end planlagt. Jorden kan ikke give mere end den nu engang kan. Mængden af druer/m2 er nok den samme, om man har en eller to planter mere. Har man plantet med for stor afstand mellem planterne, så kan man jo blot ændre sin grundstamme, til en “V-formet kordon” som egentlig blot er to grundstammer trukket noget fra hinanden. Herefter behandles hver grundstamme blot som ½ “Guyot”. (Det var vist lidt for de indviede). 
Afstanden imellem rækkerne skal være lig højden af planterne. Dette vil i praksis sige 1,75 meter. Det er ikke kun planter og druer der skal ha’ sol, jorden skal også varmes op. Sort velkultiveret jord optager meget varme, således kan jorden afgiver varme i de kolde nætter,  derved opnås en bedre varme buffervirkning og en højere gemmen-snitstemperatur. 
Nu er det jo ikke alle sorter der vokser lige meget. Derfor kan der vurderes om  det er en kraftigvoksende hybrid eller en svagtvoksende vinifera. Visse sorter kræver også lang sporebeskæring. Men en 1,5 til 2,0 meter mellem planterne er passende på friland. Har du en utrolig fed og velnæret jord, med muld ned i 50 cm dybde, så kan du nok plante lidt tættere. 

Hvilken Jord må der så plantes i ? Stort set al slags jord er velegnet. Høj grundvandsstand og stående fugt er dog ikke velegnet for vin. Jordoverfladen skal helst være knastør sommeren igennem. Ellers må du ud med drænspaden og grave nogle rør ned. pH 6 til 7 er passende. Er pH for lav (sur) så kan jorden forbedres med grus, sand, mursten- og mørtelaffald. 

 

 

Hvordan skal vinstokken plantes ? Nu siges det ude i byen, at det kun er hvert 10’ år at vi har en rigtig frostvinter. Ligeledes siges det, at det kun er hvert 10’ forår hvor vi har rigtig senfrost. Men det betyder så samlet, at det kan gå galt ca. hvert 5’ år. Regn med det, og forebyg frosten fra starten.
Herunder er vist hvordan jeg har plantet en upodet vinstok. Hullet er boret med traktor og et 35 cm bor (snyd ikk’) Dybde mindst 70 cm. Så er der plads til naturgødning i bunden, herefter  10 cm løs jord for ikke at svide rødderne på den nye plante. 

Graver man hullet med spade bliver siderne selvfølgelig ikke så markante, men det betyder intet. Det vigtigste er at rødderne kommer dybt i jorden, desuden er det lettere, at hyppe jord over de nederste knopper til vinteren. En sidegevinst ved det dybe hul, var mindre vanding af planterne sommeren igennem. Hvorfor nu det, jo der opstår en bedre kapillarvirkning ved at få brudt lerlaget, som jo typisk er 30 cm nede. Herved suges vandet i de “nedre” jordlag lettere op til planten. Omvendt så når rødderne også hurtigere ned til de fugtige lag. 
Næste skitse viser en podet plante, (modificeret i.f.t. tidligere artikel, podested over jorden). 

Her er der ikke så mange “reserve” knopper tæt ved jorden, og der må hyppes mere jord over planten om vinteren. Husk en ordentlig støtte til planterne, de skal bindes. 

Hypningen over planten de første par vintre, har til formål at beskytte både knopper og rødder. Husk at lade bambusstøtten blive vinteren over, selvom den skal skiftes til en længere næste forår. I løbet af vinteren kan de tynde spinkle vinstokke simpelthen forsvinde, og det er hulens besværligt at finde planten det følgende forår, uden at beskadige den !!! For den skal selvfølgelig graves frem i Marts - April når temperaturen er stabil.forsvarligt.