Ja, nu har vi i de sidste 2 numre af Vinpressen fået indikationer på at phylloxera er i Danmark. Sjovt nok ville det da være, at få oplyst om det nu er på Sjælland, Fyn eller Jylland....

Men som følge af dette, så dukker der vel en del ubesvarede spørgsmål op. Jeg vil prøve at svare på nogle af disse med dette lille indlæg. Alle billeder venligst udlånt af Phylloxera & Grape Industry Board of South Australian, og er altså ikke taget i St. Merløse !!

Hvordan ser en inficeret plante ud?

 Ja hvis du har en podet plante, så vil du aldrig opdage den. Du kan derfor være med til at sprede den uden du ved det. Har du derimod nogle Vinifera på egen rod, så er chancen for at opdage den meget større. Står dine Vinifera på en fed lerjord, ja så kan du være heldig at opdage den allerede efter 3 år. Har du gamle veletablerede planter, på sandjord kan der faktisk gå op til 5 år før planten viser symptomer. Så vi har altså med et usynligt lille uhyre at gøre, der ganske langsomt kvæler planten.  

Billeder venligst udlånt af Phylloxera & Grape Industry Board of South Australian

Har du ingen Riparia-hybrider i vingården, ja så vil du sikkert heller ikke opdage den vingede form af phylloxera. Men den klarer sig glimrende alligevel, og vil langsomt sprede sig i rækkerne. Typisk som ringe i vandet hvis du har flere rækker, samt en tendens til at gå hurtigere i den retning vinden blæser. Det sidste fænomen vil vi nok ikke se i DK, da de største vingårde herhjemme har sat podede planter.

Har du en vinplante der får gullige blade hen i sensommeren , trives dårligt og har faldende udbytte, ja så er det med at holde øje om naboplanterne får samme symptomer året efter. På billedet ses tydeligt et gult område, i forhold til de bagerste grønne planter. (i øverste højre hjørne).

Har min vingård phylloxera?

Har du Vinifera på egen rod med godt udbytte hvert år, så har du den ikke. Har du podede planter, ja så ved du det faktisk ikke… måske man burde have 3 vinplanter på egen rod, som indikator ? Har du Leon Milot, Foch, Joffre, Zalas osv på egen rod, og aldrig set galler (bobler) på bladene, ja så har du den nok heller ikke.

Men har du en plante som ikke trives, og har du mistanke til et par planter, så grav ned til nogle af de fine rødder. Det skal helst være inden for en 40-50 cm fra planten. Udyret starter jo ikke selv, en umotiveret nedgravning midt imellem rækkerne. Phylloxera kan ses på rødderne hele året, i vækst sæsonen kan der findes gule kødaktige galler på det fine rodnet.

Vinrodslusen kan findes på disse galler, og kan ses med en x10 lup. Er du på jagt efter en udløber af kvikgræs, og får du gravet nogle rødder fra vinen op, ja så benyt lige lejligheden til at checke for galler. Lerjord giver bedre betingelser for vinrodslus, da lerjord ofte sprækker i tørt vejr. Disse sprækker er glimrende smitteveje til nye planter. Ren sandjord kan faktisk gemme et vinrodsangreb i helt op til 10 år. Sandjord giver lettere luft til rødderne, og ilt er jo en nødvendighed for at danne nye rødder. Angrebne Vinifera kan således nå at gendanne de ødelagte rødder hurtigere end i ilt fattig lerjord.

Da lusen også bevæger sig rundt på planten, så kan et frisk vindpust også blæse dyret over i næste række. Nå vinplanten er ved at syne hen (1-5 år) så vil lusen naturligt søge væk, og prøve at finde nye planter. Men generelt så er kampmarken meget lokalt, og således behøver en nabo ikke at få lusen, selv efter mange år. Opdages der vinrodslus, så vil der automatisk blive oprettet en sikkerheds zone på 5 km i Australien. Hvilket vi her i DK også burde gøre !!

 Hvordan spredes phylloxera?

 Ja det var faktisk dette spørgsmål, som fik mig til at fatte pennen igen. Sidste nummer af Vinpressen gav udtryk for at potteplanter er en potentiel smittekilde, men det vil jeg nok sætte et stort spørgsmål tegn ved…

 Sikkert er det, at mennesker oftest er den ubevist smittebærer. Bevæger man sig rundt i en inficeret vinmark, ja så kan lus og æg drysse ned i ens hår, tøj osv. Da lusen er så lille, ja så kan både lus og æg blæse ned på jordens overflade og derfra trædes de nemt op i skosåler osv. Da udyret lever meget af sin tid i jorden, ja så er det indlysende at alt vingårdsjord er sikker smitte.

MEN, alt der har med vinplanten at gøre er potentiel smitte, det sågar druer, juice og most. Dette indebærer altså også ”cuttings” til planteformering, egenrod som ædelris. Så sikkerheden bygges altså mest på kontrol af materialer og producent. Men ellers kan der nævnes 5 potentielle smittegrupper:

• Plantemateriale
• Jord
• Maskiner og køretøjer
• Mennesker, besøgende som arbejdere.
• Drue produkter som Juice og most.

Jord og Plantemateriale: Ja det er åbenlyst at disse kan give smitte, da lusen lever begge steder. Lusen kan lægge ”overvintrende” æg, eller den kan endda selv gå i dvale i revner og sprækker i barken. Jorden har vi ikke noget at bruge til, så den lade vi bare være i vingården. Plantedele skal vi jo bruge til formering, og her er det nemmeste kun at arbejde med kontrolleret materiale. Evt. kan man varmebehandle sine ”cuttings” i 50 C varmt vand i 2 timer, eller 30 min i 55 C. Jeg må dog indrømme det virker lidt varmt, men det er altså tal som ”The Phylloxera and Grape Industry Board” anbefaler. Jeg vil afprøve dette til foråret.

Jord: Ja det kan jo sidde alle steder. Desinficer sko, støvler, sakse, hækkeklipper (hvis du bruger en sådan), maskiner, vogne, fræser, drue bearbejdnings maskiner generelt, spande osv. hvis du deler dette med andre. Afvaskning med 75 C varmt vand i 5 minutter. Evt. borde og flader kan sprites af med min 10% alkohol eller clorin.

Maskiner og køretøjer: Ja nu er vores vingårde normalt ikke så store at biler kan kører rundt der, men høstmaskiner (for dem der har en sådan) traktor og vogn skal renholdes hvis der er mistanke …. Bilens kabine kan sprayes med fluegift.

Mennesker, besøgende som arbejdere: Ja nu har vi jo ”heldigvis” ikke plukkehold som cirkulere, men ha´ det lige i baghovedet når din vinmark begynder at give druer i tons. Al henvendelse af besøgende og arbejdere bør starte i kontoret, så div. forholdsregler kan checkes. Tøj kan ligeledes sprayes med fluegift.

Juice og most. Ja se det var lidt nyt for mig, men logisk nok. Er lusen på planten, så er den også i drueklasen. Altså overvåget transport til vineriet. Presses klasen til juice/most ja så bliver dyret jo nok ikke ligefrem klemt ihjel…  Juice til opbevaring skal altså filtreres eller centrifugeres ! Druer fra inficerede vinmarker, der skal bearbejdes andetsteds, skal faktisk knuses inden transporten. Stilke, plump og kærner må ikke spredes igen. I øvrigt vil en 48 timers fermentering vil slå lusen ihjel.

Bemærk:

• Det er oftest menneskelige handlinger der spreder Phylloxera.
• Alle voksne individer er hunner (som yngler uden hanner)  bare 1 lus, og du har 200 æg ugen efter.
• Der findes ingen behandling af Phylloxera. (som er til at betale)

Barrod contra potteplante. Vi skal lige have på plads at alle producenter af planter skal være kontrolleret af myndighederne. Alle er ganske klar over den konsekvens en vinrodslus kan lave, så derfor er der ikke nogen grund til den helt store bekymring. Er der en ”Rebschulen” der levere inficerede planter, så er det helt sikkert den forretning lukker og slukker. Begge typer planter bliver i øvrigt lavet på nøjagtig samme måde, af de samme materialer og med samme maskiner. Det er først i det øjeblik at planten skal i jorden, at der er forskel.

Potteplanten, og også jiffy-potteplanten, har dog den ekstra store fordel at den aldrig har forladt drivhuset !!! Barrods planterne plantes jo ud på marker, efter podning og kalus-dannelse  er gennemført i drivhuset. Herved komme planterne ud i et åbent miljø hvor der er traktorer, vogne, plantemaskiner, fræsere osv. Her vokser de så resten af sommeren og efteråret. Så selvom producenterne ofte ligger i villa kvarterer og andre steder uden vinmarker, ja så kunne der jo en dag komme en fugleklat fra oven, og lande lige midt i Hern Rebschulens vinplanter. Teoretisk kunne dette, eller en af alle de andre smittekilder, godt inficere en lille plet i marken. Gad vide hvor længe går der før de opdage dette ??

Potteplanten derimod indeholder spagnum, som aldrig har set en vinplante før. Denne jord  vil derfor uden tvivl være mere sikker. Det som man aldrig må gøre (med mindre man er sikker på vinmarken) er at købe ”brugte” vinplanter. Her er der ingen chance for at desinficere hele planten, og er der Phylloxera så får du den med hjem !!! Heller ikke de planter der står i ”Baumschulen” er sikre , da der jo kan være folk og kunder som har drysset æg eller lus ned i planterne efter et besøg i den lokale vinmark.

Min konklusionen må være, at potteplanter direkte fra producenten er mindst lige så sikker en plante som den barrodede plante, måske endda mere sikker.

Forreste række er ikke podet, bagerste er podet.

Alt er jo ganske teoretisk, og det vil det blive ved med at være, da det ofte er svært at huske 2-5 år tilbage… eller endnu værre, måske opdager du  slet ikke at du har fået nye husdyr !

Alle vingårde i potentiel fare for smitte, skal tilplantes med podede planter. Det er ren logik, så måske de folk der ved ”noget” burde informere om dette !!! Ingen grund til at ”hænge” nogen ud. Man kunne blot nævne området, som Nord-sjælland, Midt-fyn eller lign. Ingen grund til at skrive Adveøre og omegn….. ha, ha det var en joke, jeg ved ikke hvor det evt. er, at der måske muligvis er en chance for at finde Phylloxera.

Ved at bruge podede planter, så er der faktisk også mere kontrol med nematoder, som er et blankt kapitel i min lille hjerne. Måske en ville fortælle lidt om disse ?

Podede planter har yderligere den fordel at man kan styre vinens trivsel. Svagt voksende ædelris kan podes på kraftigt voksende grundstammer, samt omvendt. Der er grundstammer der er:

• Gode til kalkholdig jord
• Der kan tåle tørke.
• Der tåler vandlidte jorder bedre.
• Der fremmer modningen
• Der er ”diggers” dvs. at rødderne går dybt i jorden

Ja ud over vinrodslusen, så er der et helt kapitel omkring podningens fordele som vi slet ikke er startet på. Jeg selv har dog fremskaffet 10 stk Ortega på en ”tidlig” rod, som jeg spændt venter resultater på. Men det bliver nu nok ført til høst i år 2006, måske senere hvis vinskimlen bliver ved med at plage.

Sjovt nok fandt jeg følgende påstand på nettet: ”Vinifera vines should be grafted onto phylloxera resistant rootstocks unless grown in very sandy (80+%) soil.” Dvs. at der er folk som alvorligt mener at Vinifera kan dyrkes med Phylloxera hvis jorden blot er sandet nok. Personligt vil jeg dog stadig pode mine planter, hvis jeg skal anlægge en lidt større vinmark.

Dyrkes der imidlertid kun hybrider med Riparia blod, så ser jeg ikke nogen mening i at pode disse. Jeg tænker her mest på Baco Noir, Marechal Foch, Marechal Joffre, Leon Millot, osv. Intet er dog givet i denne sag, en vingård i henholdsvis Californien og Tyskland, har på samme tid fået en ekstra aggressiv lus på besøg. Denne har tilsyneladende kunne inficere 5C og SO4 grundstammer, med en meget voldsom aktivitet. Tyske, amerikanske og ungarske forskere er dog stadig i tvivl om hvor meget denne forhøjede aktivitet skader vinplanten.

Der er i øvrigt megen mystik omkring Phylloxera, forskere har ikke helt styr på dennes gøren og laden. Men der dukker stadig sjove resultater op, f.eks. viser det sig at lusen ikke oparbejder et større population selvom betingelserne er der. Dvs. at der er kraftigt mandefald hen på sommeren. Der er meget stor dødelighed iblandt små - ikke udviklede lus - og også iblandt de lidt større lus. Hvorfor vides ikke, måske der er en chance for at lusen bliver syg ? Efter druehøsten, kan antallet af lus dog stige igen, for så at falde voldsomt når jorden bliver kold. Næste forår er bestanden i status Q, og starter med ca. samme population som året før. Dette kunne være forklaringen på den relative langsomme og lokalt begrænsede spredning af Phylloxera.

Nå dette skulle være et lille indlæg, så jeg vil slutte af med at opfordre alle til at tænke Phylloxera, når der anlægges en vingård. Vurder konsekvenserne af din beslutning, og find ud af om du kan acceptere den værst tænkelige situation: Phylloxera er måske kun en vingård væk.